Hold grusbanerne pæne

Brug af grusbanerne

Efterlad banen i god og opryddet stand efter endt spil
– se her på siden under Vedligehold af grusbanerne.

Vedligehold af grusbanerne

Alle grusbaner kræver løbende vedligeholdelse for at forblive brugbare hele sæsonen. Hjælp os med at holde banerne i god stand – til fælles glæde og fælles gavn! :-)

Før I spiller og efter endt spil: Læg specielt mærke til, om banens overflade er meget tør.

  1. En tør bane (grusfarven er lyserød) skal vandes til blivende mørkerød farve, så gruset ikke støver. Brug vandslangerne og undgå at lave vandpytter.

  2. Skarpe huller skal lukkes. Træd gruset sammen. Hent evt. et par skovlfulde grus i kassen v. bane 3. Brug træskraberne til at fordele og udjævne gruset.

  3. Blade og andet nedfald fra naturen skal smides ud i skoven uden for banerne.

  4. Fej banen som anvist. Brug de store slæbekoste.

  5. Fej linjerne, når de er tørre og kun hvis de er svære at se under gruset. Brug de små linjekoste.

  6. Vand banen igen, hvis den er meget tør (pkt. 1).

Fejeanvisning

Med de store slæbekoste fejes hver banehalvdel hen langs nettet og rundt langs hegnet, derefter rundt i en spiral ind mod midten – og til sidst stilles kostene tilbage op ad hegnet mellem banerne.

Husk at stille alle redskaber tilbage på plads efter brug! Kontakt Baneudvalget (40 50 31 83), hvis I opdager fejl eller mangler.

 Venlig hilsen
Baneudvalget